SOSU Næstved har oprettet to lokale uddannelsesudvalg. Et udvalg for hovedforløbet til social- og sundhedsassistent - herunder social- og sundhedshjælper - og de tilhørende efteruddannelseskurser indenfor området. Et udvalg for hovedforløbet til pædagogisk assistent og de tilhørende efteruddannelseskurser. Begge forholder sig til grundforløb og relevante grundforløbspakker.
Udvalgene er rådgivende for skolens ledelse i forhold til lokale tilpasninger af grundforløb, hovedforløb og efteruddannelse. Derudover er de rådgivende overfor det centrale faglige udvalg, FUSS, og efteruddannelsesudvalget EPOS. Udvalgene har forskellige delegerede kompetencer fra det faglige udvalg.