Print  Sitemap  Login
Info    Uddannelser/Kurser    Video/Billeder    Personale    Nyheder    Kontakt os    Fronter    Info.board   
Social og Sundhedshjælper

 

Som social- og sundhedshjælper har du en varieret arbejdsdag, i tæt kontakt med andre mennesker. Du får et job, hvor der er brug for dig, hvor du betyder noget for de mennesker, du kommer hos. Uddannelsen og jobbet bagefter stiller store krav til dig, såvel menneskeligt som fagligt. En social- og sundhedshjælper er den, der hjælper borgeren i eget hjem med personlige og praktiske opgaver. Du skal derfor have stor respekt for ældre mennesker og være god til at kommunikere med dem.

Dine arbejdsopgaver hjemme hos borgeren kan f.eks. være hjælp til påklædning, personlig hygiejne, rengøring, indkøb, elementære sygeplejeopgaver, og aktiverende opgaver. Jobbet kræver ligeledes at du kan samarbejde med andre faggrupper f.eks. sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Man kan bl.a. arbejde i den kommunale hjemmepleje, på plejehjem og i dag- og aktivitetscentre. I jobbet som social- og sundhedshjælper giver du meget, men du får også meget igen. Det er en daglig glæde at kunne hjælpe andre, der har behov for det. Du bruger dig selv menneskeligt og fagligt. Du har et udfordrende og afvekslende job, hvor opgaverne er meget forskellige. 

En ansøger til PGU og SSH kan med tilslutning fra sin arbejdsgiver vælge at begynde uddannelsen
med henholdsvis et praktikforløb eller med skoleundervisning.

 Uddannelsens opbygning

Uddannelsen varer 14 måneder, vekslende imellem teori- og praktikperioder.
Teori: 
Teorien er fordelt på 5 teorikurser á hhv. 2 ugers intro, 6 uger, 4 uger, 8 uger og 4 uger.
 
Der arbejdes med: 
 
  • Introduktion 1 uge, områdefag 14 uger (Sundhedsfag, social- og samfundsfag, pædagogik med psykologi, aktivitets- og praktiske fag).
  • Grundfag 9 uger (dansk, naturfag, engelsk).
  • Valgfag 1 uge.    
Praktik:
Praktikken er fordelt på 4 perioder á hhv. 2 ugers Intro, 4 uger, 4 uger og 20 uger.
Den praktiske uddannelsen forgår i en kommune, enten på et ældrecenter eller i borgernes egne hjem.
I praktikperioderne arbejder du 37 timer om ugen og du må påregne også at skulle arbejde i nogle weekender og aften/nat.
Uddannelsen afsluttes med en mundtlig prøve på baggrund af et projektarbejde, og du får et uddannelsesbevis.

Optagelsesbetingelser
Uddannelsen er for elever, der enten har:
 
  • Gennemført grundforløbet
  • Mindst 1 års uddannelses- eller arbejdserfaring efter folkeskolen
  • Anden relevant erfaring.
Uddannelsen starter 7 gange om året, - i januar, februar, marts, maj, juni, august og november. Du kan få et ansøgningsskema ved at ringe til Social- og sundhedsskolen, tlf. 55775800.  Man kan også lave en praktikaftale med sin kommune, og kan blive optaget ad den vej.

Økonomi under uddannelsen
Hvis du bliver optaget på uddannelsen får du en ansættelseskontrakt. Det indebærer, at du er sikret såvel teoriforløb som praktikpladser.

Du får løn under hele uddannelsen.
For elever under 18 år: 7.386,15 kr. pr. måned før skat

For elever over 18 år: 9.592,64 kr. pr. måned før skat

Dertil skal du beregne udgifter til lærebøger og transport.
 
Link til aktuel opgave for SSH´ere:
http://home19.inet.tele.dk/dekosign/sosu/
 
 

SOSU Næstved - Center for social- og sundhedsuddannelser  |  Herlufsvænge 14 B  |  4700 Næstved  |  Tlf: 55775800  |  E-mail: info@sosu-naestved.dk